Fischer: Har brug for at have erfarne holdkammerater
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Premier League

Fischer: Har brug for at have erfarne holdkammerater

Danske Viktor Fischer lægger ikke skjul på, at et klubskifte til engelsk fodbold kan være på vej.

Danske Viktor Fischer kan meget vel være på vej fra Ajax Amsterdam til de engelske oprykkere fra Middlesbrough.

Den danske landsholdsspiller siger, at han har brug for nye udfordringer.

- Ajax er et sted, hvor man spiller med mange unge spillere. Det har givet klubben stor succes. Men nu har jeg behov for at spille sammen med erfarne spillere, der fortæller, hvis jeg ikke gør det godt nok. Jeg kan godt tåle at spille sammen med voksne mænd, fortæller Fischer til Ekstra Bladet.

Hollandske medier spekulerer allerede i, at Ajax har indvilget i at slippe Fischer til Middlesbrough for en pris på omkring 37 millioner kroner.

Kun de personlige detaljer mangler derfor at blive forhandlet på plads mellem parterne.