Ferguson forsvarer sit nyindkøb

Bebe skal bare i form og så er han klar - Foto: Scanpix
Rygterne har hængt i luften om Uniteds nyindkøb Bebes elendige start i klubben. Nu redder Ferguson trådene ud.

Manchester United sendte i sidste uge et stærkt reservehold på banen med mange spillere fra førsteholdet, men blandt dem var ikke klubbens portugisiske nyindkøb Bebe og det skabte rygter om at spilleren har gjort det langt under al forventning i sine første uger hos de røde djævle. Det afviser Ferguson dog og forklarer samtidig, hvorfor Bebe ikke var med i reserveholdskampen.

- Bebe laver udholdenhedstræning, fordi hans fysiske form ikke er i nærheden af de andres. Udover det har han gjort det godt og det var aldrig meningen at han skulle spille i Tirsdags.

Derefter blev det også til et par roser fra Sir. Alex, der ikke mente at kritikken af hans nyindkøb havde været helt retfærdig.

- Det fortjente han ikke. Han er en ung mand, der bare prøver at bane sig vej ind i fodboldverden. (…) Færdighedsmæssigt er han fremragende. Han er en fantastisk afslutter og det har vi været imponerede af. Han skal bare lige i form.

I næste måned møder Manchester United, Scunthorpe FC i Carling Cup’ens tredje runde og det kunne måske være Bebes første chance for at vise sit værd i rødt, hvidt og sort.

Seneste nyt på tipsbladet.dk