Ferdinand i ekstase: Her er Mourinhos første opgave
Foto: Polfoto
Premier League

Ferdinand i ekstase: Her er Mourinhos første opgave

Jose Mourinho skal til Manchester United, og det glæder den tidligere United-spiller, Rio Ferdinand.

Jose Mourinho har været det helt store samtaleemne i den engelske presse de seneste par dage, da et skifte til Manchester United har været under opsejling.

Denne torsdag aften skrev Jose Mourinho efter sigende under på kontrakt med De Røde Djævle i London og bliver præsenteret som Manchester United-manager i morgen.

Ansættelsen af portugiseren vækker stor begejstring hos Manchester United-legenden, Rio Ferdiand. Han skriver følgende på sin Facebook-side:

- Stort tillykke til Jose med at blive den nye manager i verdens største klub. Det er det mest spændende og udfordrende job for ham indtil videre. Det første, han skal gøre, er, at få vindermentaliteten tilbage til klubben. Få denne ingrediens tilbage til spillerne, men også de personer, der arbejder i klubben hver dag. De skal have troen tilbage. Men at gøre det på 'The Manchester United-Way' er lige så vigtig.

- Jeg har hørt mange sige, at 'The Mourinho-Way' ikke er Manchester Uniteds form for fodbold, men det hold, som Jose havde i Chelsea i sin første periode, gjorde virkelig ondt på modstanderne med offensivt spil. De havde spillere som Robben og Duff på kanterne, der var meget direkte og hurtige. Det er et tegn på, at han ved, hvordan man skal få et hold til at spille på - en måde, som Manchester United-fansene kan se frem til at følge. 

- En anden tvivl, som jeg hele tiden hører, er, om han bibeholder klubbens tradition ved at give de unge spillere chancen? Det kan jeg ikke svare på, men det vil tiden vise. En ting kan jeg dog fortælle: Manchester United-fansene har fået en ægte vinder. Hans CV viser succes! 

- Efter hans seneste mislykkede tid i Chelsea kan jeg garantere jer, at denne vinder er et såret dyr, og ansættelsen får min mund til at løbe i vand. Jose gik fra at vinde ligacuppen og Premier League til en skuffende sæson, og jeg er sikker på, at han genskaber det meget hurtigt. 

- Han vil være desperat efter at lukke munden på medierne, der har skrevet en masse negative ting om ham og vil være fokuseret - mere end nogensinde før. Jose's store personlighed er som skabt til denne klub, og han har ventet på dette. Jeg ønsker ham alt det bedste, lyder det fra Ferdinand.