Falcao på vej til lægetjek
Illustration
Premier League

Falcao på vej til lægetjek

Angriber Radamel Falcao er på vej til Manchester i et privatfly.

Man kan aldrig få for mange gode angribere. Det lader til at være mantraet i Manchester United, efter den engelske klub tidligere mandag blev enig med AS Monaco om en lejeaftale for Radamel Falcao, med option på et køb, skulle den colombianske bomber slå til.

Falcao er rejst i et privatfly og er angiveligt tæt på at lande i England for at gennemgå lægetjekket og sætte sin signatur på den etårige lejekontontrakt med Manchester United.

28-årige Radamel Falcao skiftede sidste sommer fra Atletico Madrid til AS Monaco, hvor han nåede 20 ligakampe og scorede 11 gange. Inden skiftet hamrede han mål ind på stribe for Atletico Madrid, som han skiftede til i 2011.