Eriksen: Vi kan vinde Premier League
Foto: Getty Images
Premier League

Eriksen: Vi kan vinde Premier League

Christian Eriksen mener, at Tottenham fortsat er med i kampen om at vinde Premier League-titlen.

Christian Eriksen sikrede Tottenham alle tre point, da han i onsdagens 1-0-sejr over Crystal Palace blev kampens eneste målscorer med et glimrende spark i slutningen af kampen. 

Dermed har Tottenham nu vundet otte ligakampe i streg og lukkede med sejren hullet op til Chelsea på førstepladsen til fire point. 

Den danske landsholdsspiller accepterer, at Tottenham har brug for, at Chelsea skal miste point, men insisterer på, at hans mandskab fortsat er med i kampen om at vinde Premier League-titlen. 

- Ja, det var et meget vigtigt mål. Vi viste, at vi fortsat er med i kampen, fortæller Eriksen ifølge Goal.com. 

- Vi skal fokusere på os selv og selvfølgelig skal Chelsea tabe point på et tidspunkt, men det var vores chance for at holde os godt til, og den tog vi. 

- Det resultat giver os et selvtillidsboost forud for de sidste fem kampe. Vi skal blive ved, fokusere på os selv og se, hvor vi ender, slutter han. 

Tottenhams næste kamp er søndag, hjemme på White Hart Lane mod Arsenal.