Coutinho er tilbage for Liverpool
Premier League

Coutinho er tilbage for Liverpool

Brendan Rodgers klarmelder Philippe Coutinho til søndagens kamp mod Manchester City, mens Jordan Henderson stadig er tvivlsom.

Brendan Rodgers ser ud til at have lidt flere muligheder på midtbanen mod Manchester City i Premier League søndag, end han havde i nederlaget til Besiktas i Europa League tidligere på ugen.

Philippe Coutinho ser nemlig ud til at blive klar til fodboldbraget.

- Holdet bliver meget lig det, som vi havde den anden aften. Unge Phil Coutinho bliver klar, men resten bliver, som det var.

- Vi prøver en eller to af drengene, som har været ude. Eksempelvis Jordan Henderson. Vi tager et kig på Henderson og ser, hvordan han klarer det, siger Liverpool-manageren til klubbens hjemmeside.

Kampen spilles klokken 13 på Anfield.