Conte: Vi skal kæmpe med om titlen
Foto: Getty Images
Premier League

Conte: Vi skal kæmpe med om titlen

Chelsea-manageren vil forsøge at sætte en kæp i hjulet på ellers nærmest uovervindelige Manchester City.

Hele 14 point er Chelsea efter Manchester City bare 17 runder inde i sæsonen. Manchester City har nemlig vundet 16 kampe og spillet en uafgjort, men selvom de er inde i en imponerende stime, har Antonio Conte ikke opgivet håbet.

Manageren håber nemlig på, at Manchester City knækker i resten af sæsonen, så de kan komme tilbage i titelkampen.

- Vi må prøve at finde den rigtige løsning, så vi kan kæmpe med om titlen. Vi skal prøve at kæmpe imod dem – ikke kun Chelsea, men top fem-holdene, siger Conte ifølge Sky Sports.

Conte forklarer også, at det ikke kommer bag på ham, at Manchester City har leveret på et svimlende højt niveau.

- Manchester City er ikke en overraskelse for mig. I starten af sæsonen sagde alle, at der var to kandidater til titlen – City og United.

- I transfervinduet fik de deres mål. Vi må have stor opmærksomhed på dem, ikke bare i England, for City er i gang med at bygge et hold op, der kan føre an i Europa, fastslår Conte.

Manchester City vandt tidligere på sæsonen 1-0 over Chelsea.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.