Clarke: Berahino vil have godt af at tabe sig
Foto: Polfoto
Premier League

Clarke: Berahino vil have godt af at tabe sig

Den tidligere West Bromwich-manager så Saido Berahino få sit gennembrud på førsteholdet under sig, men i denne sæson har Berahino varmet bænken og blot været på tavlen seks gange.

Berahino var i sommer tæt på et skifte til Tottenham, men det faldt som bekendt igennem. Siden da har Berahino ikke kunnet genfinde den målform, som han var i besiddelse af i sidste sæson, hvor det blev til 20 sæsonmål. 

Ifølge Berahinos tidligere manager, Steve Clarke, skyldes det blandt andet, at West Bromwich-angriberen har taget for meget på. Det så han i gårsdagens FA Cup-kamp, hvor West Bromwich måtte helt i straffesparkskonkurrence for at sikre sig videre avancement mod League One-klubben Peterborough United. 

- Jeg så det en smule i aftes i cuppen, han ser for tung ud for mig at se, fortæller Steve Clarke. 

- Hans vægt har altid gået op og ned, og jeg tror, at det, at han ikke spiller fast, har medført, at han har taget et par kilo på, mener Clarke. 

Det er noget Berahino, skal arbejde med, hvis han skal tilbage på hans tidligere niveau. 

- Det ville i den grad gøre ham godt, hvis han tabte sig, slutter Steve Clarke.