Chelsea overvejer pensionsmoden trio
Illustration
Premier League

Chelsea overvejer pensionsmoden trio

John Terry, Frank Lampard og Ashley Cole kan alderen til trods godt have en fremtid hos Chelsea.

Frank Lampard kæmpede sig i sidste sæson til en ny kontrakt hos Chelsea, selv om det lignede, at han var en færdig mand i klubben med sine 35 år. Og sådan er det hver sæson i Chelsea.

Der bliver stillet spørgsmålstegn ved den gamle garde, som 33-årige John Terry, 35-årige Frank Lampard og 33-årige Ashley Cole udgør. Og denne sæson er ingen undtagelse.

Ifølge assistenttræner Steve Holland, der varetog pressemødet forud for lørdagens opgør mod Chelsea i stedet for manager José Mourinho, kan der dog være en fremtid for dem alle, da han bekræftede, at klubben har tilbudt John Terry en kontraktforlængelse. Dog ifølge engelske aviser med en lønnedgang på 50 procent.

- John har haft en fremragende sæson. Vi har den bedste defensiv i Premier League, og han har spillet næste alle kampe og været en stor del af det. Jeg ved, at John gerne vil blive i Chelsea, og Chelsea vil have, han skal blive, så forhåbentlig bliver situationen afklaret inden for de næste par uger, siger Holland ifølge The Independent. 

- Det samme glæder situationen for Frank Lampard og Ashley Cole. Vi har ikke med helt almindelige spillere at gøre, men fantastiske bidragsydere til denne klub over en lang periode, siger han videre. 

Terry har spillet i Chelsea i hele sin seniorkarriere med en enkelt afstikker til Nottingham Forest på en lejeaftale tilbage i 2000, mens Frank Lampard kom til klubben fra West Ham i 2001 og Ashley Cole blev købt i Arsenal  i 2006.