Chelsea-manager langer ud efter dommer

Football - Chelsea v Bayer 04 Leverkusen UEFA Champions League Group Stage Matchday One Group E - Stamford Bridge, London, England - 13/9/11 Chelsea manager Andre Villas Boas Mandatory Credit: Action Images / Andrew Couldridge Livepic
Andres Villas-Boas var alt andet end tilfreds med kampens dommer, Howard Webb, efter slutfløjtet på Stamford Bridge.

Andres Villas-Boas var på vej mod en af sine hidtil største triumfer som Chelsea-manager, da The Blues på hjemmebane havde de forsvarende mestre fra Manchester United helt i knæ og var foran 3-0. Men til sidst gik det alligevel galt for London-klubben, der måtte nøjes med 3-3.

Og det behager naturligvis ikke den portugisiske manager.

- Jeg synes, at det var en kamp, hvor vi var positive. Vi havde initiativet i det meste af kampen og førte 3-0. Det er en svær bedrift. Men Manchester United rejste sig flot. Vi føler, at det var en sejr for dem, da de kom tilbage fra 0-3. Omvendt var det en skuffelse for os. Vi havde det i vores egne hænder, men vi gav slip, siger Andres Villas-Boas til BBC.

Mange Chelsea-fans var efter kampen ikke et sekund i tvivl om, at de i løbet af de 90 minutter havde set deres yndlinge være 11 mod 12 inde på banen. 11 Manchester United spillere og så dommer Howard Webb.

Og Andres Villas-Boas lægger da heller ikke skjul på, at han føler, Manchester United havde overvægt i kendelser.

- Der var nogle meget mærkelige kendelser i dag. På Old Trafford tabte vi to mål efter to offside-kendelser. Og disse ting bliver bare ved med at ske. I dag mener jeg, at der var straffespark i det første tilfælde, men bestemt ikke i det andet. Jeg ved ikke, om Howard Webb prøvede at kompensere for et eller andet, lyder det fra Chelsea-manageren.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Landsholdslejr inden VM-kval-møde med Portugal

Hvem mangler i EM-truppen?: