Championship-spiller skaber krig i Premier League
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Premier League

Championship-spiller skaber krig i Premier League

Brighton´s unge komet Lewis Dunk skaber transfer-duel mellem flere rutinerede Premier League-klubber.

Springet til Premier League kan være svært og vanskeligt at føre ud i livet. Tilbuddene står dog for alvor i kø for 23-årige Lewis Dunk, der har sin daglige gang i Championship-klubben Brighton and Hove Albion. Den engelske U/21-landsholdsspiller har nemlig for alvor imponeret i denne sæson, og dette har givet genlyd i Premier League.

Her står klubber som West Ham United, West Bromwich og Everton nemlig alle klar til at hente Brighton-spilleren, når sommerens transfervindue åbner. Interessen er ifølge engelske Daily Mirror så omfattende, at klubberne er klar til en fight af de store for at sikre sig en aftale.

Lewis Dunk optræder som central forsvarsspiller, men har flere styrker i sit spil. Han har i denne sæson scoret hele syv gange, hvilket gør ham til den mest scorende spiller i Championship-klubben. Det er dog især kvaliteterne i defensiven, der har sat gang i rygtemøllen i Premier League.

Endnu har hverken Lewis Dunk eller Brighton kommenteret på rygterne. Det ventes dog, at klubben vil forlange op mod fem millioner pund for at sælge. En pris der kan stige, hvis interessen er så stor som ventet.

Sammen med Brighton-mandskabet indtager Lewis Dunk 16. pladsen i den næstbedste engelske række. Klubben har hentet 45 points i 39 kampe, og er dermed ti points over nedrykningsstregen.