Brighton snyder Premier League-storklubber
Illustration
Premier League

Brighton snyder Premier League-storklubber

Brighton ser ud til at snyde Manchester United, Arsenal og Tottenham for det unge stortalent Brian Lenihan.

Den irske U/21 landsholdspiller Brian Lenihan har været rygtet til flere Premier League-klubber denne sommer. Manchester United, Arsenal og Tottenham har været meldt som bejlere, men nu ser det ud til, at en noget mindre konkurrent vinder slaget om spillerens underskrift. 

Det er ikke ofte, at en Championship-klub tiltrækker spillere for næsen af Premier League-klubber, men det er man nu ved at gøre i Brighton and Hove Albion. Ifølge den engelske avis Daily Star bekræfter Cork City at have accepteret et bud på Lenihan, og buddet skulle komme fra Brighton, hvor Sami Hyppia jagter forstærkninger inden transfervinduets afslutning. 

Hovedpersonen selv menes at vælge Brighton i erkendelsen af, at vejen til fast spilletid synes lang i Premier League-storklubberne. Her er man i Brigjton angiveligt klar med et tilbud om fast spilletid til det unge stjernefrø.