Bojans gode form overrasker ikke Hughes
Illustration
Premier League

Bojans gode form overrasker ikke Hughes

23-årige Bojan har allerede scoret tre mål for Stoke i optaktsfasen, men det overrasker Stoke-manageren Mark Hughes.

Stoke-manageren Mark Hughes er ikke overrasket over, at den nyankommne profil Bojan Krkic allerede nu gør en forskel for Stoke.

Den 23-årige angriber, der kom til fra den spanske storklub Barcelona, scorede sit tredje mål for Stoke i tre kampe, da Real Betis senest blev besejret med 2-0 i en træningskamp.

Efter kampen blev Mark Hughes spurgt til, om han forventede, at Bojan allerede tidligt i Stoke-karrieren ville gøre en forskel, og det var den walisiske manager ikke sen til at komme med et klart svar på:

- Det der sker med Bojan er, at han viser alle de kvaliteter, som alle folk ved, at han har. Så vi ser virkelig frem til, at han går en god sæson i møde, fordi han har de evner.

Hughes mener heller ikke, at Bojan kommer til kort i den fysisk stærke engelske liga, efter han tidligere har haft svært ved at spille sig på holdet i Barcelona, Milan og Ajax:

- For at være helt ærlig, så mener jeg slet ikke, at vi tager en chance i Stoke. Folk har puttet ham i en kasse, fordi han ikke har gode sæsoner i Ajax og Milan men det er ikke sandheden. Han er en meget god spiller, siger Hughes.

Bojan er blevet tildelt rygnummer 27 i Stoke.