Blind: Jeg afviste Arsenal som ung
.
Premier League

Blind: Jeg afviste Arsenal som ung

Den hollandske landsholdsspiller brugte en dag med the Gunners tidligt i sin karriere, men valgte at blive i Ajax.

Den alsidige hollænder blev efter egne udtalelser tilbudt en "utrolig kontrakt" af klubben, men valgte at blive på Amsterdam ArenA og forsøge at efterligne sin far Danny, der var kaptajn for Ajax. 

- Jeg havde chancen for at flytte til London som ung. Jeg var i Ajax' akademi og en dag kom jeg hjem fra skole. Jeg troede, at de tog pis på mig. Det var min drøm at blive spiller på førsteholdet i Ajax, men vi tog til Arsenal. Vi var der en dag. Det var godt. De tilbød at sørge for alt i forhold til skole, så jeg kunne få gennemført det. De tilbød mig også en fantastisk kontrakt, specielt for en fyr på min alder. Ajax tilbød mig også en kontrakt på samme tidspunkt. Min far sagde, at jeg selv måtte bestemme, og jeg valgte at blive i Ajax, fortalte Blind til journalister i USA ifølge Goal.com. 

Blind fortæller også, at han afviste Atletico Madrid tilbage i 2013.