Bebe tror på gensyn med Manchester United
Premier League

Bebe tror på gensyn med Manchester United

Bebe slog aldrig igennem i Manchester United er er for længst fortid i klubben. Han vil imidlertid ikke afvise, at han en dag vender tilbage.

Et af de mest mærkværdige køb, som Manchester United har præsteret i nyere tid, er købet af den portugisiske offensivspiller Bebe, som blev hentet til Old Trafford for lidt under 70 millioner kroner i 2010.

Den tidligere hjemløse fodboldspiller fik aldrig skyggen af et gennembrud i Manchester United, og efter at have været udlejet flere gange, blev han sidste år solgt til Benfica, hvor han heller ikke har haft succes. Derfor har han været udlejet to gange.

I denne sæson til spanske Rayo Vallecano, og han håber, at det måske kan føre ham tilbage til Manchester United – eller en anden storklub.

- Jeg har aldrig tænkt over at vende tilbage til United, men alt er muligt. Hvis jeg scorer 10 mål for Rayo i La Liga, skal der helt sikkert nok være en del storklubber, der vil have mig, siger Bebe til Publico.

Bebe opnåede to kampe for Manchester United.