Balotelli beskyldt for racisme: Siger undskyld
Illustration
Premier League

Balotelli beskyldt for racisme: Siger undskyld

Mario Balotelli bliver beskyldt for racisme, selv om intentionen i følge ham selv var det stik modsatte.

Mario Balotelli har skaffet sig nye problemer i Liverpool - denne gang uden for banen.

Den italienske angriber, der har svært ved at leve op til de sportslige forventninger i Premier League-klubben er kommet i modvind efter at have postet et billede på Instagram af spil-figuren Mario med en tekst, der kan opfattes som racistisk og antisemitisk. 

Med tegningen af Mario hed teksten:

- Vær ikke racist. Vær ligesom Mario. Han er en italiensk blikkenslager, skabt af japanere, snakker engelsk og ligner en mexicaner. Han hopper som en sort mand og samler penge som en jøde.

Blandt andet har jødesamfundet reageret kraftigt på Balotellis post og krævet ham straffet. Det engelske fodboldforbund har bekræftet, at man se nærmere på sagen. 

Nu har Balotellis slettet billedet og lagt en undskyldning ud på Twitter:

- Opslaget var ment som anti-racistisk med humor. Jeg fortår, at det taget ud af sammenhængen kan have den modsatte effekt.

- Ikke alle mexicanere har overskæg, ikke alle sorte mennesker hopper højt og ikke alle jøder elsker penge, skriver Balotelli.

- Jeg brugte tegningen, der er lavet af en anden, fordi det var med Super Mario og jeg synes, den var sjov og ikke stødende. Jeg undskylder.

Inden Instagram-opslaget var blevet fjernet, rasede debatten på diverse sociale medier, og blandt forsvarede Balotellis sig mod at være hadsk mod jøder.

- Min mor er jøde, så hold nu kæft alle sammen.

Om sagen ender med en karantæne til Balotelli afhænger af, hvordan FA håndterer sagen. 

Sådan så Balotellis Instagram-opslag ud: