Australsk landstræner undskylder offentligt
Illustration
Premier League

Australsk landstræner undskylder offentligt

Den australske landstræner Ange Postecoglou sender nu en offentlig undskyldning i retning af Premier League - klubben Newcastle United.

Da den australske landstræner Ange Postecoglou udtog sin VM - trup, var det med store diskussioner omkring den 21 - årige Newcastle - komet Curtis Good. Det unge talent blev sorteret fra grundet en skade efter en lovende debut, og blev ikke klar. Ange Postecoglou har efterfølgende udtalt, at genoptræningen i Newcastle ikke har været tilstrækkelig til at kunne forsvare en VM - udtagelse. 

Dette har mødt stor kritik fra den engelske klub, der har kritiseret landstræneren for at pålægge dem skylden for den manglende udtagelse. Ifølge Postecoglou var dette dog ikke intentionen, og landstræneren undskylder nu offentligt:

-Jeg har fået at vide fra Newcastle United Football Club, at mine udtalelser er blevet tolket på en måde, hvor jeg bebrejder klubben for ikke at have taget tilstrækkeligt hånd om Curtis Good. Hvis dette er tilfældet, bekræfter jeg, at det ikke var hensigten. Jeg ønsker at rette min udtalelse, skriver landstræneren i en pressemeddelelse ifølge nufcblog.com.

Curtis Good betragtes som et af de største fodbold - håb for Australien, og det var ventet, at han allerede ved VM i Brasilien i topform kunne have gjort en afgørende forskel.