Atiba Hutchinson snublende nær West Ham
Premier League

Atiba Hutchinson snublende nær West Ham

Atiba Hutchinson skifter til West Ham, skriver tyrkiske medier.

Den tidligere FC København-spiller Atiba Hutchinson er tæt på et overraskende skifte til Premier League-klubben West Ham.

33-årige Hutchinson har siden 2013 tørnet ud for Besiktas, men nu drager han altså videre til London, hvor hans agent de seneste par dage har forhandlet med The Hammers om en overgang. Tirsdag forlyder det i tyrkiske medier, at aftalen er på plads, og at canadieren bliver West Ham-spiller.

Atiba Hutchinson kom til FC København i 2006, og han havde fire gode år i den danske hovedstad, inden han tog videre til PSV Eindhoven. I 2010 blev han kåret som Årets Superliga-spiller ved Dansk Fodbold Award.