Arsenal videre i FA Cuppen med pligtsejr
Foto: Mike Hewitt/Getty Images
Premier League

Arsenal videre i FA Cuppen med pligtsejr

Sensationen udeblev og Arsenal er sikkert til kvartfinalerne i årets FA Cup efter udesejr over Sutton fra den femtebedste række.

Sutton fra den femtebedste engelske række kunne se frem til noget af en oplevelse, da Arsenal mandag aften gæstede holdet. Nogen sensation blev de forholdsvis mange tilskuere dog ikke vidne til, da Arsenal gik sikkert videre med 0-2.

Arsenal sparede ikke mange profiler og gav endda spilletid til Alexis Sanchez mod slutningen af opgøret. Målene stod Lucas Perez og Theo Walcott for.

Dermed er Arsenal videre til kvartfinalerne, hvor de står overfor endnu en overkommelig opgave i Lincoln City.