Arsenal-målmand beder folk lukke ørerne: Lad vær med at høre på min fars idiotiske kommentarer
Foto: Alastair Grant/Polfoto
Premier League

Arsenal-målmand beder folk lukke ørerne: Lad vær med at høre på min fars idiotiske kommentarer

Wojciech Szczesny og hans far har ikke snakket sammen i to år, men nu har det genoptaget kontakten - i hvert fald igennem pressen.

Wojciech Szczesny har ikke stået en Premier League-kamp for Arsenal siden januar, hvor han var medskyldig i et kostbart nederlag til Southampton, og efterfølgende blev fanget i at ryge cigaretter i omklædningsrummet. 

Om det er, hvad som har fået spillerens far til at reagere er uvidst, men i hvert fald har Szczesnys far rettet kritik mod træner Arsene Wenger, som han ikke mener gør jobbet godt nok. Og det er ikke første gang, at det sker. 

Tidligere på ugen meddelte Arsene Wenger, at han endnu ikke vidste hvilke spillere, som skal starte inde mod Aston Villa i weekendens FA Cup-finale. 

På Arsenal-spillerens Facebook-side skriver Szczesny:

- Jeg burde virkelig ikke koncentrere mig om dette en dag før en finale, men min far efterlader mig uden noget valg.

- Jeg har ikke snakket med ham i to år, og ligesom alle andre, har jeg fået nok af hans idiotiske kommentarer omkring klubben og den manager, som jeg skylder så meget til. 

Siden januar er det i stedet colombianske David Ospina, som vogter buret for The Gunners.