Anders Lindegaard på vej til ny Premier League-klub
Foto: Tim Hales / Polfoto
Premier League

Anders Lindegaard på vej til ny Premier League-klub

Danske Anders Lindegaard ser ud til at fortsætte karrieren i West Bromwich.

Hele sommeren har der været spekuleret i Anders Lindegaards fodboldfremtid. Nu ser det ud til, at der kommer en afklaring. 

Ifølge det engelske medie Birmingham Mail er Anders Lindegaard således tæt på at skifte til Premier League-klubben West Bromwich, også kaldet WBA.

Anders Lindegaard kan forlade Manchester United kvit og frit, da han ikke har nogen fremtid i klubben, og derfor er det kun de personlige detaljer samt et lægetjek, der skal overståes, før den tidligere OB-målmand kan kalde sig WBA-spiller. 

WBA har i øjeblikket det normale førstevalg Ben Forster ude med en skade de næste par måneder, så mulighederne for fast spilletid er gode for Lindegaard.

Handlen mellem Manchester United, WBA og Anders Lindegaard er endnu ikke officiel.