Anders Lindegaard atter i spil i Celtic
Illustration
Premier League

Anders Lindegaard atter i spil i Celtic

Danske Anders Lindegaard bliver igen sat i forbindelse med Celtic.

Den danske målmand Anders Lindegaard kan være på vej til skotsk fodbold. Målmanden har tidligere på sommren meldt ud, at han gerne vil væk fra Manchester United for at få regelmæssig spilletid. Tidligere er målmanden blevet sat i forbindelse med både Benfica og Celtic, og nu bliver den skotske klub igen nævnt som en bejler. 

BT skriver således, at Celtic er i dialog med Manchester United om en lejeaftale, der kan sende Anders Lindegaard til Skotland i resten af denne sæson. Endnu er ingenting dog på plads, idet Celtic først skal kvalificere sig til Champions League. Klubben spillede 1-1 på udebane mod Maribor og kan altså sikre sig avancement i næste uge. 

Skulle Anders Lindegaard komme til Celtic, bliver han konkurrent med Craig Gordon, der har vogtet målet i Celtic, siden Fraser Forster er skiftet til Southampton i Premier League. 

Det er en uges tid siden, at Anders Lindegaard første gang blev sat i forbindelse med Celtic, hvor nordmanden Ronny Deila er manager og kender danskeren fra Lindegaards tid i Aalesund. 

Anders Lindegaard har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2016, og der arbejdes tilsyneladende på en lejeaftale med Celtic, der ligeledes kan få en købsoption på keeperen.