Allardyce anklager talent: Du er ikke skadet
Illustration
Premier League

Allardyce anklager talent: Du er ikke skadet

Ravel Morrison kan ikke spille for West Ham grundet en skade. Mener han selv. Manager Allardyce er uenig.

Ravel Morrison løber rundt med en skade, som ikke alle er helt enige i. Det engelske stortalent har ikke været i kamp et stykke tid, og det er udelukkende hans egen beslutning, for West Ham-manager Sam Allardyce mener absolut ikke, at Morrisons skade burde holde ham ukampdygtig.

- Hvis man lytter til vores lægestab, så er der intet til hinder for, at han kan fortsætte. Slet ikke. Han siger, at han mærker til det med mellemrum. I stedet for at bide tænderne sammen og komme videre… det er han ikke typen på. Masser af spillere i dette land ville spille med en lignende skade, som lægestaben siger, at man sagtens kan spille med. Det er intet problem, siger Allardyce ifølge sportinglife.

Ravel Morrison startede ellers sæsonen forrygende, og han var en af få West Ham-spillere, der kunne være sin indsats bekendt. Men det tidligere Manchester United-stortalent blev sat uden for med en skade, og siden har han altså haft svært ved at komme tilbage i startformationen. Derfor er QPR en solid kandidat til at hente ham på en lejeaftale.

- Vi har mange spillere, der kæmper om hans position og gør det bedre end ham. Jeg er altid skuffet, hvis ingen giver mig problemer med at vælge mit hold, siger Allardyce.

Morrison er kendt for sine problemer uden for banen, hvor han i Manchester United-tiden blandt andet havde et par retssager samt en episode, hvor han på twitter svinede årsfesten til. Mens den var i gang.