Ajax: Blind enig med United
Illustration
Premier League

Ajax: Blind enig med United

Ajax Amsterdam bekræfter nu, at Daley Blind er blevet enig med Manchester United om en aftale.

Tidligere på dagen sagde Daley Blind farvel til holdkammeraterne i Ajax, og nu bekræfter klubben selv, at Blind er fortid i den hollandske storklub.

Blind gennemgik tidligere på dagen det obligatoriske lægetjek i Manchester, og nu ventes han at skrive under på en kontrakt med den engelske storklub inden længe.

Louis van Gaal har længe gerne ville hente den hollandske landsholdsspiller til klubben, og nu ser det altså ud til, at han får sit ønske opfyldt. 

Daley Blind var således ikke at finde i Ajax' trup til weekendens kamp mod Groningen, da et skifte allerede der var under opsejling.

Blind menes at koste Manchester United omkring 140 millioner kroner.