Video : Tipsbladet
Premier League

Aggressiv angrebsstjerne har fundet ro

Diego Costa har ikke gjort sig negativt bemærket i den sidste lange periode.

Han er kendt for at have et iltert temperament, men dette er gået lidt af ham nu.

I de første seks kampe af sæsonen fik Chelseas Diego Costa tildelt fire gule kort, men i de sidste otte kampe har den karismatiske angriber ikke været årsag til at lade dommeren føre hånden ned i lommen.

Det er en udvikling, som manageren for Chelsea, Antonio Conte er særdeles tilfreds med.

- Han udviser stor respekt, stor passion på den rigtige måde under kampene. Det er fantastisk for ham, for mig, hans holdkammerater og klubben, siger Antonio Conte ifølge goal.com.

Derimod har Costa skabt positiv opmærksomhed omkring sig selv, da han, sammen med Sergio Aguero, fører topscorerlisten i Premier League med ti mål.

- Det er godt at snakke om Diego på en positive og ikke dårlig made. I starten af sæsonen var spørgsmål om Diego, hvordan hans passion ikke var god nok, og at vi skulle prøve at ændre hans opførsel.

- Jeg synes, Diego spiller meget godt, og vi er rigtig glade for, at denne opførsel er forbi, afslutter manageren.

Diego Costa skal forsøge at fortsætte den gode stime mod Manchester City i morgen.