Agger: Det holder ikke for mig
Illustration
Premier League

Agger: Det holder ikke for mig

Daniel Agger er langt fra tilfreds med udsigten til en fremtid på bænken.

Med udsigten til Dejan Lovrens skifte til Liverpool, ser Daniel Aggers vej til startopstillingen endnu længere ud. Danskeren er blevet rygtet videre, men selv har han givet udtryk om ønsket til at blive. Han erkender dog, at et liv på bænken ikke er, hvad han vil.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg havde lidt problemer i sidste sæson. Det var der mange grunde til. også grunde jeg ikke vil ind på. Men den måde, tingene blev kørt på sidste år, holder ikke for mig. Jeg prøver at komme i form, og så er det op til mig selv at vise træneren, at det er mig, der skal på holdkortet, udtaler Daniel Agger ifølge Ritzau.

Den danske landsholdsanfører ser dog frem til en sæson, hvor andenpladsen skal skiftes ud, men et mere ædelt metal. Selvom Liverpool har sagt farvel til topscorer Luis Suarez, så mener Agger, at Liverpool har gode chancer for at tage det første mesterskab siden 1990.

- Jeg tager ikke Suarez' skifte så tungt. DEr er nogle nye, som må tage over. Lige så snart de store spillere smutter, kommer der nogle nye til, og der er nogle andre, der løfter deres spil. Forhåbentlig kommer der også nogle flere ind udefra, som kan bidrage med noget kvalitet, udtaler Agger.

Indtil nu har Liverpool hentet Rickie Lambert, Adam Lallana, Emre Can og Lazar Markovic, mens Dejan Lovren meldes meget tæt på.