Mandagens rygtebørs: Redknapp spøger i Newcastle, United jagter stortalent
Generelle

Mandagens rygtebørs: Redknapp spøger i Newcastle, United jagter stortalent

Vi er klar med de seneste rygter forud for transfermarkedet, hvor Redknapp bliver kædet sammen med manager-sædet i Newcastle, og Manchester United er ude efter det schweiziske stortalent Breel Embolo.

Harry Redknapp tager over i Newcastle

Note: Det er ikke, fordi det kører for Newcastle United. Klubben ligger til nedrykning, og Steve McClaren er en upopulær herre i Nordengland. Harry Redknapp er en af kandidaterne til at tage over i Newcastle, hvis McClaren bliver fyret. En anden kandidat er Brendan Rodgers. 

Sandsynlighed: Middel

Kilde: Daily Mirror

 

Arsenal er interesserede i Nolito

Note: Arsenal er klar til at lægge et bud på Celta Vigo-angriber Nolito, men den 29-årige angriber foretrækker angiveligt et skifte til FC Barcelona. 

Sandsynlighed: Under middel

Kilde: Fichajes

 

Serie A-klubber interesserede i Kramaric

Note: Milan, Inter, Juventus og Bologna er alle interesserede i at hente Andrej Kramaric i Leicester. Det er ikke første gange, kroaten bliver sat i forbindelse med et skifte til italiensk fodbold.

Sandsynlighed for et skifte til en af de fire nævnte klubber: Over middel

Kilde: Gazzetta dello Sport

 

Manchester United-interesse i Valero og Embolo

Note: Manchester United er interesserede i at hente midtbanespiller Borja Valero i Fiorentina og angriber Breel Embolo i FC Basel.

Sandsynlighed for Valero: Under middel

Sandsynlighed for Embolo: Middel

Kilde: Blick