Tidligere Real Madrid-spillere får bøde på 75 mio. kr.
Foto: Francois Mori/Polfoto
Ligue 1

Tidligere Real Madrid-spillere får bøde på 75 mio. kr.

Den tidligere Real Madrid-spiller Lassana Diarra må til pengepungen, efter stridighederne med hans tidligere arbejdsgiver, Lokomotiv Moskva, er kommet på plads.

Problemfri har Lassana Diarra ikke just kunne prale med at være, men den franske landsholdsspiller er ikke desto mindre kommet tilbage på sporet, hvor han i Marseille har fundet sin fodboldglæde igen. 

Netop som den er dukket op, må han dog se sig selv modtage en bøde af de større for netop fodbold. For i sin tid i russiske Lokomotiv Moskva blev han fyret efter, at han nægtede at møde op til holdets træninger. 

Siden han forlod klubben har de to parter dog fortsat ligget i stridigheder, og der har sportsdomstolen CAS sidenhen været inde over. Lørdag er der faldet dom i sagen, og på twitter bekræfter Diarra, at de ikke just er faldet ud til hans fordel. 

Franskmanden er nemlig blevet idømt en bøde på 10 mio. euro, hvilket er svarende til cirka 75 mio. kr. 

På Twitter skriver han yderligere:

- Jeg vil takke alle de mennesker, der har opbakket mig gennem denne tid. Jeg vil ikke ønske dette for nogen fodboldspiller. Jeg tager fuldt ansvar for, hvad jeg har gjort i fortiden. Det er et lukket kapitel, og jeg er nu udelukkende fokuseret på Frankrig og EM, der bliver afholdt i mit hjemland. 

Diarra har udover denne straf allerede været idømt 15 måneder uden løn og fodbold samt en bøde på 110.000 euro.