PSG-stjerne frier til Atletico Madrid
Ligue 1

PSG-stjerne frier til Atletico Madrid

Thiago Motta er et varmt emne i Atletico Madrid, og det er en mulighed, spilleren selv nu hylder.

Thiago Motta har flere gange været nævnt blandt de bedste midtbanespillere i Europa. I PSG har franskmanden dog ikke formået at leve op til forventningerne, hvor den 32-årige profil længe har været meldt mod exit. En mulighed han selv bifalder. 

På det seneste har Altetico Madrid været nævnt som et varmt bud på en ny destination. Klubben er på jagt efter en midtbanespiller, og nu bekræfter Thiago Motta selv, at han gerne vil væk: 

- Klubben (PSG red.) kender mig godt. Jeg vil gerne væk, og vi har talt sammen gennem den seneste tid. Dette vil vi fortsætte med. Det kommer dog til at bliver præsident Nasser Al-Khelaifi, der kommer til at afgøre min fremtid, siger Thiago Motta til L´Equipe og fortsætter: 
 
- Det vigtigste for mig er, at jeg er 100 procent ærlig. Mit ønske har hele tiden været, at jeg gerne ville forlade klubben. Jeg har brug for noget nyt i forhold til min karriere, og jeg skal bruge ny motivation til at spille på højeste niveau. Jeg har noget i tankerne, der også har været fremme i pressen. Vi har talt om Atletico Madrid, og det er en klub, hvor jeg kan komme til at opnå alt det, jeg ikke har opnået endnu. Det vil være en perfekt udfordring, udtaler Motta.
 
I Atletico Madrid kan Thiago Motta overtage pladsen efter Mario Suarez, der tidligere denne sommer blev solgt til Fiorentina.