PSG jubler over nye Financial Fairplay-regler: Vi skal handle nu
Foto: Claude Paris/Polfoto
Ligue 1

PSG jubler over nye Financial Fairplay-regler: Vi skal handle nu

PSG kan igen købe spillere for store summer, og præsidenten fra Qatar Nasser Al-Khelaifi kan ikke få armene ned.

I Frankrigs hovedstad er de glade i dag. Der er kommet nye regler for UEFAs Financial Fairplay-regler, og derfor starter de hold, som har været straffet ud med en ren tavle lyder det. Det er noget man sagtens kan bruge i PSG, da man tidligere havde været ramt af sanktioner.

Nu kan de igen bruge penge, og det skal der også blive. Det slår klubbens præsident Nasser Al-Khelaifi fast på klubbens hjemmeside. Dermed kan det snart se ud til at Zlatan og alle de andre stjerner får nye legekammerater på holdet.

- Jeg kan love for, at vi er glade for denne afgørelse. Den har vi brugt lang tid på, og vi er tilfredse med den konstruktive og rimelige beslutning. Nu kan vi fortsætte udviklingen af klubben, og der vil blive investeret på transfermarkedet, siger Al-Khelaifi.

Han forklarer, at det virkelig kommer til at betyde noget for europæisk fodbold, at de igen kan være med på transfermarkedet igen.

Han understreger dog også, at man skal holde et vågent øje med, hvordan udviklingen er i andre lande. I Premier League vil man fra næste sæson få en ny og større TV-aftale, som vil få stor påvirkning, siger PSG-præsidenten.

- Men når det er sagt, så er vores mål mere end nogensinde før at blive en del af europæisk topfodbold, og det vil vi fortsat kæmpe for. Og nu vil det blive muligt for os, siger han.

Paris Saint Germain vandt i den netop overståede sæson The Double i Frankrig, mens de røg ud i kvartfinalen i Champions League.