Payet vil blive i Marseille
Illustration
Ligue 1

Payet vil blive i Marseille

Dimitri Payet har i dette transfervindue været rygtet tæt på Premier League, men står det til Marseille-spilleren selv, så bliver han i Marseille og spiller bedre i næste sæson.

Marseilles fløj Dimitri Payet regner med at blive i den franske klub denne sommer, selvom der har været bud efter ham i Premier League.

Swansea har angiveligt været den klub, der har haft størst interesse i at hente fløjspilleren til klubben, men selvom den walisiske klub var blevet enige med Marseille om en overgangssum på omkring 60 millioner kroner, har Payet ingen planer om at forlade Frankrig:

- Med al respekt for Swansea, så vil jeg altså helst blive hos Marseille, fortæller han til L'equipe.

- Jeg sagde nej til min agent allerede fra start, og det har jeg også fortalt vores klubpræsident, selvom pressen bliver ved at skrive, at jeg er på vej til et skifte.

At Payet gerne vil blive hos Marseille skyldes, at han gerne vil til en større klub, siger han:

- Hvis der var en større klub, der ville have mig, så var jeg væk med det samme, siger han.

At Marseille ønsker at sælge 27-årige skyldes i følge ham selv, at han har spillet en middelmådig sæson på Velodrome:

- Selvfølgelig skal jeg spille bedre næste sæson for at blive mere eftertragtet, lyder det afslutningsvis fra franskmanden.