Ligue 1

Paris SG vil have Inter-træner

Ifølge l'Equipe er Inter-træner Leonardo i forhandlinger med Paris Saint-Germain om en stilling som sportsdirektør.

Efter at Rafael Benitez blev fyret i Inter ved juletid, blev den tidligere Milan- og Paris SG-spiller Leonardo præsenteret som ny træner, og på et tidspunkt så det ud, som om hans genopfriskede mandskab skulle lykkes med et overraskende comeback i mesterskabskampen.

Men allerede efter sommerferien kan brasilianeren være fortid i Inter. I hvert fald skriver den franske sportsavis

l'Equipe

, at Leonardo netop nu er i Qatar for at forhandle med Paris Saint-Germain. Franskmændene vil angiveligt have ham tilknyttet som ny sportsdirektør.

41-årige Leonardo spillede for Paris Saint-Germain i sæsonen 1996/97, inden han skiftede til AC Milan, hvor han ad to omgange spillede i alt fem sæsoner. I sin første sæson som Inter-træner vandt han den italienske pokalturnering og blev nummer to i Serie A.