Overrasket Lössl: Kom jeg på rundens hold?

Den danske målmand fik søndag debut for franske Guingamp, der desværre tabte med 1-0 til Monaco. Danskeren kom mandag på rundens hold – til stor overraskelse for keeperen.



Det har taget noget tid, men søndag fik den danske målmand Jonas Lössl debut for sin franske klub Guingamp. Den tidligere FC Midtjylland-målmand skiftede til den franske klub i sommer, men en skade i opstartsfasen betød, at Lössl startede sæsonen på bænken. Søndag var han så for første gang at finde i startopstillingen, da det blev til et nederlag på 1-0 ude mod Monaco.

Men danskeren kan nok forvente at få genvalg, hvis træner Jocelyn Gourvennec læser Frankrigs største avis l’Equipe – og da ellers er enig i avisens vurdering af Lössl. Her er Jonas Lössl nemlig valgt til rundens hold. Til stor overraskelse for den 25-årige keeper, der ikke har læst avisen.

– Kom jeg på rundens hold? Det vidste jeg ikke, men det er jeg selvfølgelig stolt over, og det vækker stor glæde. Kan du ikke sende mig et link? Jeg synes, jeg spillede en rigtig god kamp og havde en god debut, så jeg er selv godt tilfreds med min præstation, og at jeg fik debut for Guingamp. Jeg er dog ærgerlig over, at vi tabte, siger Jonas Lössl til tipsbladet.dk.

Den tidligere FC Midtjylland-keeper har store ambitioner, og han er glad for endelig at have fået debut for den franske klub. Han påpeger, at han og Mamadou Samassa er meget lige i kampen om at være førstemålmand – Samassa spillede de første fem kampe, inden Lössl altså fik chancen mod Monaco. Nu håber Jonas Lössl på, at han er træner Jocelyn Gourvennec foretrukne mand mellem stængerne.

– Der er jo en tilvænningsperiode, når man kommer til en ny kultur, så jeg er tålmodig. I og med at jeg var skadet i opstartsfasen og ikke spillede i træningskampene, er det klart, at jeg ikke startede i målet. Men jeg synes, jeg har lært niveauet og mine holdkammerater at kende, så jeg håber meget på at få flere kampe, siger Jonas Lössl.

Målmanden har i franske Guingamp to danske holdkammerater i Lars Jacobsen og Ronnie Schwartz, der også begge er nye i den franske klub. Og det har hjulpet på opstarten, forklarer Jonas Lössl.

– Det er dejligt at kunne sætte sig og snakke lidt dansk. Det er en helt anden kultur, og det giver en masse udfordringer på godt og ondt, så det er dejligt at kunne trække lidt på de andres rutine. Det er to gode fyre, siger Lössl.





LIVE

TransferLIVE: Kræver monsterløn

Mål fra vild vinkel sikrer FCM-sejr

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Her kan du se FC København mod Lyngby Boldklub

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby



LIVE

Superliga-LIVE: Spottet i Parken

Vil ikke juble i Parken

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag

Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.

FC København – Lyngby BK

Det tyder på en FCK-ydmygelse

Hylder BIF-profil: ‘Fed type – kan godt lide ham’

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

Her er 5 Superliga-spillere under maksimalt pres

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Afslører Brøndbys transferplaner

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub

Kæmpe transfer: De er enige om Kasper Høgh

Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding

Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han

Afsløring: FC København udlejer Oscar Buur

Supercomputer: De rykker op i Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio

Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek

Det må være den dummeste beslutning nogensinde!

‘Det vil være en stor ting i FCK’