Laurent Blanc regner med Di Maria
Polfoto/Laurent Cipriani
Ligue 1

Laurent Blanc regner med Di Maria

Laurent Blanc tror på, at det vil lykkes Paris Saint Germain at hente Angel Di Maria til klubben.

Angel Di Marias dage i Manchester United ser ud til at være talte efter bare ét år i klubben.

Argentineren har aldrig fundet sig til rette på Old Trafford, og Paris Saint Germain står klar med åbne arme for at give ham en ny start. 

De franske mestres træner Laurent Blanc har tidligere udtrykt interesse for Di Maria, og nu afslører han, at en aftale mellem parterne er under opsejling.

- Det er meget tæt på. Jeg er positiv, fortæller en smilende Blanc ifølge L'Equipe som optakt til, at Paris Saint Germain møder netop Manchester United i en træningskamp i USA natten til torsdag dansk tid.

Paris Saint Germain vandt forleden 4-2 over Chelsea i en testkamp.