Berbatov reddede AS Monaco
Illustration
Ligue 1

Berbatov reddede AS Monaco

AS Monaco kom bagud på eget græs lørdag aften, men fik reddet et point mod Lille.

Der var lagt op til et stort opgør i den franske Ligue 1 lørdag aften, da AS Monaco hjemme tog imod Lille. Et opgør med flere profiler på grønsværen, hvor værterne blandt andre startede med Dimitar Berbatov, Joao Moutinho og Ricardo Carvalho, mens gæsterne havde spillere som Ryan Mendes og Nolas Roux med fra start. 

Hjemmeholdet åbnede kampen bedst, men det var Lille, der først tog teten. Efter 18 minutters spil var Nolan Roux på pletten for gæsterne, og med sin scoring bragte han en smule overraskende Lille foran på fremmed græs. Monaco pressede hårdt på for udligningen op til pausen, men manglede skarpheden. 

I anden halvleg fortsatte presset, og med en halv time igen, måtte gæsterne give efter. Dimitar Berbatov scorede flot og udlignede til stor glæde for de fremmødte Monaco-tilhængere.

Kampen mistede en smule intensitet efter scoringen, og trods et par gode tilbud til hjemmeholdet, måtte de to mandskaber forlade grønsværen uden vinder.