To af tre Guingamp-danskere med mod PSG
Illustration
Ligue 1

To af tre Guingamp-danskere med mod PSG

Når Guingamp lørdag møder Paris Saint Germain i den franske Super Cup er det med Lars Jacobsen og Ronnie Schwartz i truppen. Jonas Lössl sidder ude med en skade.

Hele tre gange har Guingamp været på rov i Superligaen denne sommer. I FC København er Lars Jacobsen hentet, i Randers Ronnie Schwartz og i FC Midtjylland Jonas Lössl. 

To af de tre kan få debut, når den nybagte danskerklub i morgen eftermiddag tyvstarter den kommende sæson med den franske Super Cup mod stjernespækkede Paris Saint Germain.

Både Jacobsen og Schwartz er i truppen, mens til gengæld Lössl må se til fra tribunen med en skade. Det meddeler klubben på deres hjemmeside. 

Guingamp er kvalificeret til kampen efter, at de vandt Coupe de France tilbage i maj måned.