Viktor Fischer på vej til Middlesbrough
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Landshold

Viktor Fischer på vej til Middlesbrough

Den danske angriber er ifølge troværdig hollandske medie på vej til Middlesbrough.

Viktor Fischer, Ajax-angriber, er på vej videre i karrieren.

Danskeren fortalte mandag til tipsbladet.dk, at han regner med at forlade den hollandske klub Ajax denne sommer.

Siden er det gået stærkt, og nu fortæller det hollandske medie De Telegraaf, at danskeren sammen med sin agent Søren Lerby til Middlesbrough for at forhandle sin kontrakt på plads med den engelske klub, der spiller i Premier League næste sæson.

Angriberen er dog stadig i Helsingør - det hollandske medie skriver ellers, at han ventes at forlade landsholdslejren for at forhandle sine forhold på plads.
 

Ifølge det hollandske medie er de to klubber allerede blevet enige om en pris på fem millioner euro, og hertil kommer så klausuler afhængig af, hvordan Viktor Fischer gør det i det engelske. Hvis han altså lander en aftale med Middlesbrough.

Viktor Fischer har et år igen af sin aftale med Ajax.