Sneijder: Hollands næste to kampe er finaler
Foto: Mindaugas Kulbis/Polfoto
Landshold

Sneijder: Hollands næste to kampe er finaler

Der skal seks point til de næste to kampe. Så klart lyder det fra Hollands Wesley Sneijder, der håber på, at Tyrkiet snubler i deres sidste kampe.

Hollands EM-kvalifikation har været tæt på en katastrofe, og det kan ende med netop dét, hvis de ikke engang når med i play off-runden, som er de forskellige gruppers 3'ere. Den plads er Holland ikke på nu, da Tyrkiet sidder på den med to point ned til Holland med to kampe tilbage.

Det vil derfor være en kæmpe overraskelse, hvis de tre-dobbelte VM-finalister ikke kvalificerer sig. Deres to næste kampe bliver derfor vildt spændende for Holland. Det er holdets midtbaneprofil Wesley Sneijder også opmærksom på. Det fortæller han i et interview med det hollandske medie NOS.

- Vi har brug for seks point. Så simpelt er det. Vi har sagt det et par gange nu, at det er to finaler, der kommer, men nu er det virkelig blevet sådan. Det er de to sidste kampe, og så må vi bare vente og se, hvilke resultater Tyrkiet får, siger Wesley Sneijder.

Tyrkiet møder desuden Tjekkiet på hjemmebane og Island på udebane. To hold der allerede er kvalificeret. Holland møder derimod Kazakhstan ude og Tjekkiet hjemme.

Hvis det alligevel skulle falde ud sådan, at Holland ender over Tyrkiet efter de to næste kampe, så kan det blive dobbelt op på godt for netop Sneijder, der i øjeblikket har højgravide Yolanthe derhjemme, som sagtens kan komme til at føde under landsholdspausen - og hvis det sker, så forlader Wesley lejren, lyder det fra ham.

Hvis Holland misser slutrunden, så er det første gang siden 1984, hvor man ikke var med. Dengang var det desuden også i Frankrig.