Skadet i venskabskamp: Lyon-angriber ude i et halvt år
Foto: Armando Franca/Polfoto
Landshold

Skadet i venskabskamp: Lyon-angriber ude i et halvt år

Lyon og det franske landshold må undvære Nabil Fekir i det kommende seks måneder på grund af en korsbåndsskade i gårsdagens venskabskamp mod Portugal.

Mens resten af Danmarks gruppe spillede EM-kvalifikation, måtte Portugal fredag aften nøjes med en venskabskamp mod Frankrig.
 
Det blev dog lidt mere end en ubetydelig venskabskamp, for allerede efter 14 minutter måtte Frankrigs Nabil Fekir lade sig udskifte med en alvorlig knæskade. 
 
Nu står det klart, at korsbåndsskaden holder den 22-årige Lyon-angriber fra fodboldbanen i de næste seks måneder.
 
Nabil Fekirs angrebsmakker fra Lyon, Alexandre Lacazette, skrev følgende på Twitter efter kampen:
 
- En stor tanke til min bror. Du kommer stærkere tilbage.