Sisto om Sverige: Lidt primitivt
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Landshold

Sisto om Sverige: Lidt primitivt

Pione Sisto har stor respekt for det svenske landshold, men forventer dansk sejr i arvefjendebraget lørdag aften.

Det kunne næsten ikke være skrevet bedre på forhånd. Danmark er i semifinalen ved U/21 EM i Tjekkiet, hvor det danske mandskab skal op imod arvefjenderne fra Sverige. Svenskerne klarede sig overraskende videre fra en svær gruppe, hvor mandskaber som England og Italien blev sendt ud i mørket. 

Alligevel ligger det svenske landshold godt til Danmark. Det vurderer midtbaneprofilen Pione Sisto, der dog har stor respekt for de præsentationer, naboerne har leveret, mens det understreges, at ingen let opgave er i vente: 

- Hellere Sverige end Italien, men spørger du mig, så jubler jeg nok ikke lige så meget, som medierne gjorde. Det bliver en svær kamp. Der er en grund til, at de har formået det, de har, i en svær gruppe. Vi tager ikke noget for givet, siger Pione Sisto til DR Sporten og fortsætter: 
 
- De spiller lidt primitivt. Der er måske ikke den helt store dybe tallerken i forhold til den måde, de spiller på. Generelt bliver det en kamp, hvor vi nok skal være klar på at have bolden mest. Det er et hold, der står godt defensivt. Det skal vi være klar på, vurderer Sisto
 
Danmark og Sverige stod ligeledes overfor hinanden kort før slutrunden, da man i en testkamp spillede 2-2 i Lyngby. EM-semifinalen sparkes i gang lørdag klokken 21:00.