San Marino-træner efter Hodgson-kommentar: Vi fortjener respekt
Foto: Anthony Devlin/Polfoto
Landshold

San Marino-træner efter Hodgson-kommentar: Vi fortjener respekt

San Marinos landstræner er ikke tilfreds med udtalelser fra den engelske landstræner, hvor han sagde, at engelske cricketspillere kunne få en plads på fodboldlandsholdet mod San Marino.

193. pladsen. Så lavt på ranglisten ligger Englands modstander i EM-kvalifikationen senere lørdag.
 
Selvom det engelske landsholds manglende resultater de senere år betyder, at de heller ikke ligger i top, så er der en væsentlig forskel på de to mandskaber. Hvis England som ventet vinder, er pladsen til EM sikret.

Tidligere på sommeren foreslog landstræner Roy Hodgson i sjov, at spillere fra cricketlandsholdet kunne få en plads hos fodboldspillerne i kampen mod San Marino.

 
Og den kommentar er ikke faldet i god jord hos dagens modstander. 
 
- Jeg kender Roy Hodgson godt. Han er en meget god person og er godt uddannet. Men når vi er foran pressen med den eksponering, skal man være forsigtig med, hvad man siger. 
 
- Vi er meget mindre end England, men vi fortjener respekt som alle andre lande. Jeg mener, at det var lidt for meget, det han sagde. Det var meget hårdt. Skidt, siger Pierangelo Manzaroli ifølge Sky Sports.