Lars Jacobsen: Vi skal have et resultat med fra kampen mod Frankrig
Landshold

Lars Jacobsen: Vi skal have et resultat med fra kampen mod Frankrig

Lars Jacobsen er tilbage fra sygesengen, og han ser frem til venskabskampen mod Frrankrig, hvor han håber, Danmark kan skabe et godt fundament forud for EM-kvalifikationskampen mod Serbien til sommer.

Lars Jacobsen måtte sidde ude med sygdom, da Danmark i onsdags besejrede USA 3-2 i en venskabskamp. 
 
Nu er højrebacken dog på højkant igen, og det er med en enorm sult for at komme tilbage i aktion. 
 
- Selvfølgelig er jeg sulten for at komme i gang igen. Nu er det ved at være et stykke tid siden, jeg har været i kamp. Det er lidt mærkeligt i øjeblikket, hvor vi spiller hver tredje eller hver fjerde dag, siger Lars Jacobsen til TV2 Sport, inden han slår fast, at det vil være et godt udgangspunkt for Danmarks EM-kvaliikationskamp mod Serbien til sommer, hvis søndag aften kan lykkes Danmark at få et resultat med fra venksbaskampen mod Frankrig. 
 
- Jeg ved godt, at vi ikke spiller om point, men det er vigtigt for os at have en god fornemmelse frem mod kampen mod Serbien til sommer. Og det gør man nu engang bedst ved at få resultater med hjem i tasken, siger Lars Jacobsen.