Lars Høgh vil finde den næste landsholdsmålmand

Lars Høgh etablerer en såkaldt Keeper Camp Pro, hvor fremtidens målmandstalenter kan udvikle sig.



Den tidligere Superliga-profil og nuværende målmandstræner i blandt andet OB og på landsholdet Lars Høgh etablerer nu et nyt talentudviklingskoncept for fremtidens målmænd. 
 
I samarbejde med Sportmaster og Oure Fodboldakademi på Fyn etablerer Lars Høgh således en såkaldt Keeper Pro Camp til sommer, hvor han vil samle landets talentfulde målmænd melem 13 og 15 år.  
 
– Vi vil gerne etablere en keepercamp, hvor vi samler op til 30 målmænd, hvor vi skal arbejde intensivt hen over tre dage. Vi håber, at vi kan få målmænd fra hele landet, og måske også få vished over, hvad der er af talentmasse i Danmark. Der dukker ofte interessante spillere op, og der kan være nogen, der kommer ud af ingenting og viser sig at have et talent, siger Lars Høgh til tipsbladet.dk. 
 
Det er planen, at keepercampen skal vokse henover de kommende år, så det også tæller talentcentre forskellige steder i landet med campen i Oure som kronen på værket med en årlig camp på tre dage. 
 
Lars Høgh håber, at han med etableringen af keepercampen kan være med til at finde den næste store danske målmand, der kan gå i fodsporene på folk som Thomas Sørensen, Stephan Andersen og Kasper Schmeichel. 
 
– Det må vi sige. Det håber vi på. Det er År 1, og så må vi se, hvad der kommer. Hvis der kommer otte målmænd, tager vi os af dem. Hvis der kommer 30, tager vi os godt af dem. Det kommer først til at spille rigtigt, når vi kommer ud i landet, siger Lars Høgh, der mener, at det aktuelle niveau blandt danske målmænd er højt. 
 
– Det er rigtig interessant. De målmænd, der netop er kommet på A-landsholdet, har alle tre spillet på vores unglandshold. Både Lössl, Andersen og Kasper Schmeichel har spillet på U/21-landsholdet, og de har også tidligt udvist, at de har talent. 
 
– I forhold til Kasper Schmeichel er det sjovt, at det faktisk var på Oure, at han startede som målmand. Han kom på Oure Idrætsefterskole – faktisk sammen med min søn – hvor han kom ind, selvom han egentlig var for ung. Det var på Oure, han fandt ud af, at han ville være målmænd. Det siger også noget om, hvad Oure kan, og så har vi et kæmpe netværk gennem Sportsmaster, så vi kan nå langt ud og få fat i mange målmænd, siger Lars Høgh. 
 
Den tidligere landsholdsmålmand håber, at keepercampen kan tænde en ild i fremtidens målmænd. 
 
– Tidligere har jeg været med til at lave noget, der hed ‘Laudrup og Høgh Fodboldcamp’, som kørte gennem ti år. Der var hvert år 25 markspillere og fem målmænd, og fra målmandsgruppen kan jeg huske, at vi har haft folk som Michael Falkesgaard, Frederik Rønnow, Kenneth Stenild, Jannik Storch og flere andre, som har markeret sig. Det er selvfølgelig ikke på grund af en uges træning, at de er nået langt i deres karriere, men de har haft noget talent, og så er jeg stolt af, at Frederik Rønnow har fortalt mig, at netop den uge hos os var betydende for ham i forhold til at vide, hvad han vil. 
 
– Det er det, vi gerne vil nå frem til. Vi skal give de unge målmænd nogle redskaber og motivere dem til at blive en rigtig god målmand. Det er sindssygt hårdt arbejde, så det kræver noget motivation, fortæller Lars Høgh, der opfordre alle unge fodboldspillere med en målmand i maven til at søge ind på Keeper Camp Pro. 
 
– Lad os bare få alle til at melde sig. Den moderne målmand skal være en dygtig fodboldspiller, så hvis der er en markspiller, der kunne tænke sig at stå på mål og har en god statur, kan han også søge ind. Jesper Christiansen startede først med at stå på mål, da han var 17. Det samme gjorde Kim Christensen, der er i FCK nu. Det kan lade sig gøre, så man skal egentlig bare brænde for målmandsspillet. Det gælder om at brænde for det, siger han. 
 
Keeper Camp Pro afvikles til sommer i Oure fra 2. til 4. juli. 




Transfer på vej: AGF vil score millioner




LIVE

TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent

Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’

Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring



LIVE

Superliga-LIVE: Dét betyder sejren for budgettet

AGF i Europa: De venter i næste runde

Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle

Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller

Ny FC København-stjerne imponerer

OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind

UEFA klar til at boykotte VM

Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet

De vil have Jelert

Hvor er I vilde, AGF!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Nærmer sig vild FCK-præstation

De kan få et kæmpe gennembrud i Lyngby Boldklub

Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’

Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener

FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe

‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Stjerne på plads i Chelsea

Afsløring: Lee til lægetjek i kæmpe FCM-salg

Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Tottenham-flop i stor transfer

OB bekræfter: Thomas Thomasberg er ny træner

Godt fightet, FCK – men noget er helt galt!

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool