Vælter sig i lykkelige omstændigheder

Joachim Andersen har på alle måder haft et vanvittigt år.



HELSINGØR (Tipsbladet): Livet behandler Joachim Andersen godt i øjeblikket.

Inde på grønsværen har den 28-årige forsvarsspiller haft sin måske bedste sæson nogensinde, hvilket kulminerede med kåringen som Årets Spiller i dansk fodbold. Og så er der alle de glædelige omstændigheder uden for fodboldbanen.

I fredags blev Joachim Andersen gift med sit livs udkårne.

– Det var svært lige at planlægge det hele, men vi fik brylluppet til at passe ind. Det var en hyggelig dag, selv om det ikke var noget stort. Vi blev gift på Frederiksberg Rådhus omgivet af de nærmeste venner og familie. Det var fantastisk, og vi havde en dejlig aften, siger Andersen. 

For at det ikke skal være nok, venter Joachim Andersen og fruen familieforøgelse i slutningen af året. 

– Det er uvirkeligt, og man skal lige vænne sig til tanken. Nu er der gået noget tid, og jeg glæder mig bare utrolig meget, fastslår Crystal Palace-stjernen.

Og så til spillet på banen.

Joachim Andersen og Crystal Palace opnåede en flot tiendeplads i Premier League og sluttede af med seks sejre og en enkelt uafgjort i sæsonens sidste syv kampe. Danskeren bar anførerbindet på sin ene arm. 

– Jeg har haft en fin sæson og er glad. Jeg håber, jeg kan tage selvtilliden med på landsholdet, siger Joachim Andersen og tilføjer:

– Det har været en lang sæson med mange op- og nedture, men det har været helt vildt med Oliver Glasner som træner. Vi har spillet fantastisk og vundet mange kampe. Det er den bedste placering i Crystal Palaces historie, og det er mega fedt. 

– Vi spiller meget dynamisk og scorer en masse mål. Vores offensivspillere har et vanvittigt niveau og potentiale, og det betyder selvfølgelig noget, men generelt tror jeg bare, at alle forstår den måde, træneren gerne vil spille på. 

Fremtiden
Joachim Andersen er 28 år og befinder sig dermed i det, man ofte betegner som en fodboldspillers bedste alder. Det gør han med to år tilbage af sin kontrakt med Crystal Palace.

Han forventer, at han snart skal have en snak med London-klubben om fremtiden.

– Jeg har to år tilbage, og jeg er virkelig glad for at være i Crystal Palace. Forhåbentlig skal vi have en snak om en ny kontrakt, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Hvis der dukker noget andet op, må vi se på det, lyder det fra den danske midtstopper. 

Joachim Andersen missede ikke en eneste Premier League-kamp i den forgangne sæson, og var han ikke blevet skiftet ud efter 87 minutter mod Aston Villa i sidste runde, havde han spillet samtlige minutter i ligaen.







LIVE

TransferLIVE: Lindstrøm-skifte er ‘meget tæt på’

Målfest i Poznan

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha

Her er Andreas Skov Olsens nye klub



LIVE

Superliga-LIVE: Her er AGF’s mulige modstander

Sætter klar målsætning

Slår transferrekord for Superliga-angriber

‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

Diant Ramaj skal videre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’

Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?

Peter Graulund med hård Superliga-dom

Superliga-retur?



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bekræfter: Salah-transfer droppet

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!

Transferjournalist med Nørgaard-melding

Tidligere FCK-spiller efterlyst internationalt

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Rundens hold i Superligaen – 1. runde

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Ny Silkeborg-boss debuterer med uafgjort i Randers



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent

Han er ny landstræner for Italien

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Åbner for Kasper Dolberg-bombe