Fjendetjek: Pas på et af Europas største talenter
Foto: Lionel Cironneau/Polfoto
Landshold

Fjendetjek: Pas på et af Europas største talenter

Vi tager et kig på profilerne fra Portugal, og lad det være sagt med det samme: Der er mange giftige spillere i truppen mod Danmark.

Bernardo Silva, 21 år, offensiv midtbanespiller for AS Monaco:

Den 21-årige offensivspiller, der kan spille som 10'er og kantspiller, har et imponerende touch på bolden og er Portugals klart største talent for tiden. Portugal har et andet stort talent i William Carvalho, men den defensive midtbanespiller er skadet for tiden, og derfor har vi ikke et problem med at døbe Monaco-spilleren til Portugals største talent. Blev købt af Monaco, efter den franske klub i første omgang havde lejet Silva hos Benfica. 


Ved U21-EM blev Silva udtaget til turneringens hold - ligesom Jannik Vestergaard i øvrigt gjorde det - og portugiseren er på kort tid blevet stamspiller hos franske AS Monaco, hvor han spillede fremragende i sidste sæson.

Fik i marts debut for det portugisiske landshold, og med sine store kvaliteter på bolden og evner til både at score og assistere, kan Bernardo Silva få en stor rolle. Starter måske på bænken, fordi landstræneren har andre kort som Danny, Nani og Cristiano Ronaldo til de offensive positioner, men kommer han ind fra bænken, skal han lukkes ned. For ellers laver han noget stort.

Nani, 28 år, kantspiller for Fenerbahce:

Den portugisiske kantspiller Nani er kendt af de fleste danskere med lyst til Premier League. I flere sæsoner spillede den driblestærke portugiser for Manchester United, inden han denne sommer forlod klubben til fordel for tyrkiske Fenerbahce.

Nani er blevet bedre defensivt, og han har fortsat store individuelle kvaliteter. Nu er han så kommet til Tyrkiet, hvor han er holdets måske største stjerne - og han er i øvrigt holdkammerat mod Simon Kjær - og det har løftet Nanis spil.

Når vi har valgt at fokusere på Nani, er det, fordi portugiseren fire gange tidligere har scoret mod et dansk landshold, der sikkert har haft rigeligt at se til med at holde snor i Cristiano Ronaldo. Nani skal der holdes et ekstra øje med, for han har det med at score mod Danmark.

Klik tilbaage til første side