Englands landstræner: Jeg kan hjælpe med at snyde transferreglerne
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Landshold

Englands landstræner: Jeg kan hjælpe med at snyde transferreglerne

Englands landstræner Sam Allardyce er blevet fanget med skjult kamera, hvor han fortæller journalister, der er undercover som 'rigmænd', at han sagtens kan hjælpe dem med at komme forbi reglerne, som forbyder tredjepart for at eje spillere.

Den nye engelske landstræner Sam Allardyce har ikke siddet i jobbet længe før, han nu er kommet i store problemer. Den engelske avis The Telegraph kunne mandag aften afsløre, at Allardyce har opfordret til et bryde de transferregler, som det engelske fodboldforbund har.

Det har avisen kunne gøre, fordi de ved to møder, der i alt tog fire timer, har udgivet sig for at være rige forretningsmænd, som skulle bruge Allardyce' viden om, hvordan man kan omgå reglerne, der omhandler, at en spiller ikke må være ejet af en tredjepart.

I den video, som den engelske avis har vedlagt i artiklen, fortæller den engelske landstræner til avisens reportere, at det ikke er noget problem at komme udenom reglerne, og at han kender agenter, der sagtens kan hjælpe til. Videoen er desuden lavet med skjult kamera. Angiveligt skulle 'Big Sam' have takket ja til at modtage 3,5 millioner kroner for at hjælpe de såkaldte rigmænd.

Videoen kan ses her.

Det har betydet, at det engelske fodboldforbund nu har bedt Telegraph om, at de sender alt materialet til dem, så de kan komme til bunds i sagen.

Undervejs i videoen kommer Sam Allardyce også rundt om en lang række andre emner, hvor han kritiserer en række personer heriblandt den tidligere landstræner Roy Hodgson og at ombygningen af Wembley var dum.