DBU forventer, at de i løbet af de næste 14 dage vil få svar fra FIFA om, hvorvidt Pione Sisto kan tørne ud for det danske landshold.
Pione Sisto har nemlig fået sit danske statsborgerskab, men FIFAs regler dikterer, at FC Midtjylland-profilen skal vente fem år, før han kan få en officiel landskamp på CV'et, og det er altså den regel, DBU har søgt om dispensation for.
- Vi varslede første gang FIFA om vores mulige interesse for at opnå dispensation til Pione Sisto i 2013, og har efterfølgende været i tæt dialog med FIFA de sidste fem måneder. I den periode har FIFA bedt om yderligere dokumentation, som vi har leveret prompte. Det skete så sent som mandag i denne uge, hvor de efterspurgte nogle oplysninger, som vi leverede dagen efter, siger Thomas Jønsson, som er juridisk chef hos DBU, til BT.
- Vi er blevet stillet i udsigt, at vi vil få en afgørelse senest om 14 dage, og det har jeg absolut tiltro til vil ske, lyder det fra Thomas Jønsson.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.