Danmarks bedste klubber skal ikke sende spillere til OL
Foto: tipsbladet.dk
Landshold

Danmarks bedste klubber skal ikke sende spillere til OL

De fire bedst placerede danske klubber, skal ikke sende spillere til OL.

Når det danske OL-landshold til sommer rejser til Rio for at spille fodbold, så kan det meget vel blive uden nogle af Superligaens bedste spillere, skriver TV2 Sporten.

DBU meddeler, at Divisionsforeningen er blevet enige om en række kriterier for de spillere, der kan udtages.

Blandt andet gælder det, at de fire hold, der slutter øverst i Superligaen, ikke er forpligtet til at sende spillere til Brasilien.

Det skyldes, at de fire øverstplacerede klubber skal spille kvalifikationskampe om at komme med i de europæiske gruppespil.

Klubberne kan dog vælge at sende spillerene med til OL, hvis de selv ønsker det.

- Enhver landstræner vil helst kunne udtage frit blandt alle spillere, men jeg har fuld forståelse for klubbernes udfordringer og vigtige kampe. Nu vil jeg gå i dialog med klubberne og se om vi kan blive enige om flere spillere end dem, de er forpligtet til at stille til rådighed. Vi har først truppen på plads, når der er afklaring, siger Kim Hallberg, der er elitechef i DBU til TV2 Sporten.

De samlede krav til, hvilke spillere landstræner Niels Frederiksen må udtage, lyder.

  • Alle klubber er forpligtet til at stille 2 spillere til rådighed
  • Det omfatter ikke klubbernes førstemålmænd
  • Hver klub kan vælge én spiller, der ikke står til rådighed at DBU
  • Niels Frederiksen udtager ikke spillere fra de fire klubber, der spiller europæiske kampe