Danmark falder fem pladser på verdensranglisten
Illustration
Landshold

Danmark falder fem pladser på verdensranglisten

Danmark er faldet fem pladser på verdensranglisten og er nu nummer 32. Island kan kalde sig Nordens bedste fodboldnation.

Danmark fik tidligere på måneden 1-1 med fra udekampen mod Albanien i EM-kvalifikationen, og et par dage senere sørgede Cristiano Ronaldo for et dansk nederlag i Telia Parken med en scoring langt inde i overtiden. Dermed formåede Morten Olsens tropper kun at hente et point ud af seks mulige i oktober måned. Og det kan aflæses på FIFA's verdensrangliste.

Danmark er faldet fem pladser og er nu nummer 27 i verden. Det er dog ikke det mest bemærkelsesværdige ved den senest offentliggjorte verdensrangliste. Det må siges at være Island, der nu har papir på, at de er Nordens bedste fodboldnation. 

Island slog overraskende Holland i EM-kvalifikationen og vandt desuden over Letland, og det betyder, at vulkanøen hopper seks pladser frem til 28. pladsen. Sverige er nummer 39, Finland nummer 63 og Norge nummer 69.

Også i Slovakiet er der grund til at juble. Den sensationelle sejr over Spanien har medført et avancement på hele 16 pladser. Marek Hamsik og holdkammeraterne er nu nummer 24.

I toppen er der ikke sket mange forskydninger. Tyskland topper fortsat foran Argentina og Columbia. Belgien og Holland har byttet plads, således førstnævnte nu er nummer fire. 

Se hele verdensranglisten her.