Christian Eriksen kommer sent til landsholdslejren
Illustration: DBU
Landshold

Christian Eriksen kommer sent til landsholdslejren

Den danske landstræner Morten Olsen fortæller på et pressemøde, at Christian Eriksen kommer sent ind til landsholdslejren, fordi Tottenham sender ham på jordomrejse.

Nu bliver det dit problem, Morten Olsen.

Sådan kan meddelelsen fra Tottenham Hotspur meget vel være til landstræner Morten Olsen, der havde håbet på at få Christian Eriksen ind til landsholdet, når turneringen i England slutter på søndag. Men Morten Olsen går forgæves, for Tottenham skal ifølge landstræneren på en jordomrejse, og det betyder, at Christian Eriksen ikke kommer omkring landsholdet før 48 timer inden Danmarks testkamp mod Montenegro.

- En rutineret kollega sagde den anden dag, at de sværeste landskampe er dem, der kommer nu. For nogle steder er turneringen slut nu, andre slutter i weekenden og for skandinaviske lande slutter turneringen senere. Vi har udtaget fra syv forskellige turneringer, og det er svært fysisk og mentalt at få det til at gå op i en højere enhed, siger Morten Olsen på pressemødet og forklarer:

- Andre kommer til træningslejren sent. Vi får ikke Eriksen ind, og jeg endda givet ham en dag mere og sagt, at han kan komme den 5. juni. Han skal på jordomrejse en uge efter turneringen med Tottenham, fordi klubtrænere er pissetræt af, at de skal ud og rejse jorden rundt i opstarten. Så har landstræneren i stedet problemet. Vi har ikke ret til at få spilleren før 48 timer før en venskabskamp, siger Olsen.

Dermed kan Morten Olsen ikke få Christian Eriksen i landsholdslejren før den 6. juni, to dage før Danmarks testkamp mod Montenegro og en uge før den vigtige testkamp den 13. juni. Træningslejren starter den 4. juni, men nogle af spillerne er allerede inde omkring træning med landsholdet den 29. maj.